Om Forlaget Ajour og Ajour Boghandel

Samfundslitteratur har 1. januar 2019 overtaget Forlaget Ajour, der i mange år har udgivet bøger inden for journalistik, foto, kommunikation og medieforhold.
Med købet af Ajour Forlag overtager Samfundslitteratur en række væsentlige grundbøger til undervisningen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole samt journalistuddannelserne på Syddansk Universitet og Roskilde Universitet.
Forlaget Ajours udgivelser inden for journalistik og skrivning, medier og kommunikation ligger i direkte forlængelse af Samfundslitteraturs mange udgivelser inden for disse fagområder, og Forlaget Ajour fortsætter som imprint under Samfundslitteratur.
Forlaget Ajour er grundlagt af Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har indtil januar 2019 været drevet af forlagschef Teddy Petersen. Ajour Boghandel og webshop vil fortsætte uændret som en del af højskolens aktiviteter.